Praksis afprøvning 2.

Min praksis afprøvning nr. 2 udspringer af den første afprøvning jeg lavede, eleverne blev nysgerrige og spurgte bla. ind til noget omkring padder, det har jeg valgt at "gribe" og lave et lille projekt omkring.

Vi startede med at gå i gang med at se en film serie der hedder "paddernes forunderlige verden". Afsnit nr. 2 handlede om salamander bla. bjerg salamanderen, som kun findes i Åbenrå området, det synes de var meget spændende, tænk at finde et sjældent dyr.

Derfor lavede jeg en udflugt til bjergskoven, nærmere bestemt det vandhul vi har været ved med seminariet, da jeg vidste hvor det lå, og at der var fangst garanti af et eller andet.

Målet med turen var selvfølgelig at fange en bjerg salamander, men også at fange noget andet for at vise eleverne hvad der alt findes i et vandhul, og hvordan de lever osv. og det sociale der ligger i at være på tur.

Turen gik over alt forventning, de var virkelig interesseret i at fange noget i vandhullet, da vi skulle holde pause og spise, var der flere af drengene der ikke ville have noget men løb ned for at studere deres fangst og fiske efter mere, deres interesse var så stor at jeg valgte at "udvide" turen. Vi gik ned til karpesøen, hvor jeg før har fundet spor fra rådyr og grævling, vi fandt nogle og så gik den vilde jagt. De var blevet "tændt" og gik ud på egen hånd i skoven for at finde dyr, gik inde på skovstien og observerede hvordan de begyndte at samarbejde om at finde spor. Da de var færdige med at finde spor, kørte vi ned og købte is og tog til stranden (dette var hellere ikke planlagt), jeg nåede lige at fortælle og vise dem hvordan man kunne finde muslinger, men kunne mærke at vandet trak mere så de fik lov at lege, og det gjorde de så, de var gennemblødte af at løbe rundt i vandkanten, så turen gik hjem godt våde men glade og trætte efter en dag med masser af indlæring.

 Der fiskes efter dyr.

 

Drengene samles og studere fangsten

 

Lille vandsalamander der blev fanget, vi fangede i alt 4 små vandsalamandere.

 

Det krævede lidt mod, men efter 5 min turde han godt stå med den i hånden:-)

 

 

 

Endnu ikke identificeret fangst, vi arbejder stadig på sagen. :-)

 

En husbyggende vårfluelarve, virkelig en de synes var spændende. 

Drengene på "jagt"

 

 



Dejlig is :-)

 

Våde drengen klar til hjem turen.

 

Evaluering: Virkelig god og vellykket tur, det planlagte lykkedes og jeg kunne bygge videre mens vi var ude, virkelig en god oplevelse men også en øjenåbner i hvad naturen kan. Den første afprøvning foregik i klasselokalet og nummer 2 udenfor og der er stor forskel på de 2 måder. Det er nemmere at fange drengenes opmærksomhed udendørs og man har større mulighed for improvisere. Når man er ude skal man have tid, hvis vi havde haft et fast tidspunkt vi skule holde os til havde vi kunne nå de ting vi nåede, som i mine øjne var lige så vigtige som det planlagte.



  

Praksis afprøvning.

 

1.

 

 Jeg har valgt i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen at lave et projekt om græshopper med en gruppe elever på en specialskole. Gruppen består af 5 drenge i alderen 10-12 år, med socio-emotionelle vanskeligheder.
Vi har startet med at holde græshopper i et terrarier, hvor vi har kunnet observere græshopperne, vi har snakket om hvad de lever af og hvordan de lever osv.
Vi har set en film om insekter hvor græshoppen også var med.
Eleverne har hver lavet en planche om græshopper. Jeg har for at hjælpe dem i gang lavet række spørgsmål som de har kunnet vælge at tage udgangspunkt i, og derefter finde viden på internettet omkring græshoppen.
Vi afsluttede projektet med en udstilling på skolen til naturvidenskabsfestivalen.

Målet med børnenes udbytte har været at gøre dem mere bevidste om dyr, og hvordan de lever og at der findes andre dyr i naturen end f.eks. rådyr, grævlinger og ræve. Gøre dem mere nysgerrige på hvad der findes i vores natur.

Tegn på læring i forløbet, der har været flere. Fra at starte med ikke at gide lave noget har flere af dem valgt at bruge længere tid end afsat til at lave deres plancher færdige, nogle af dem valgte at gå sammen og lave planchen sammen, hvilket har givet dem læring i samarbejde. Det hjalp at jeg lavede spørgsmål til dem for at sætte gang i processen, de har brugt flere af spørgsmålene men nogle har også fundet andre ting end det der stod i spørgsmålene. det har været godt at have levende græshopper mens vi var i gang, det har gjort at børnene har haft bedre ved at sætte sig ind i emnet når man bare har kunnet kigge hen på terrariet og se græshopper.
Eleverne begynder til sidst i processen at stille spørgsmål til andre insekter end græshopper, de har i en af deres pauser udenfor fundet en bille som de fanger i et syltetøjs glas og kommer op til mig på personalestuen for at vise og finde ud af hvad det er, vi undersøger sagen og finder det er en blå oliebille.
 



 Græshopperne er på vej ud i deres nye hjem.

Blå oliebille drengene fandt

En af græshopperne har skiftet hamp

Efter renovering af græshoppernes hjem

Elev studere begejstret græshopperne

 

 

Evaluering: Jeg synes at man få midler kan lave noget virkelig godt, der er brugt 30 kr. på at indkøbe græshopper, resten har vi selv hentet i naturen. Har kunnet mærke på eleverne at mange af dem aldrig har prøvet dette før, hvilket har bevirket at det har taget lidt tid at få fanget deres opmærksomhed, da nyt godt kan være farligt.

Jeg har erfaret gennem dette projekt at hvis jeg virkelig brænder for det, så smitter det af på dem, havde jeg ikke været optaget og interesseret i denne proces så tror jeg ikke den havde været kunnet gennemføres.

Efter at have gennemført denne aktivitet kan jeg mærke på eleverne at de vil have mere, de har allerede spurgt om vi kunne lave noget med andre dyr. De vil gerne lave noget med padder, så det tager jeg op i praksis afprøvning nr. 2.

Aktiviteter i min Biotop

 

 Jeg har valgt at udvide min biotop med 10-15 km for at lave de aktiviteter jeg har planlagt, da jeg tager eleverne fra min klasse med, de er mellem 10 og 12 år, kunne godt lave det på min egen biotop, men for at eleverne skal have noget ud af oplevelsen, flytter jeg det tættere på, men det foregår stadig i skov, og skoven er meget lig med den min biotop ligger i bare meget større.

Med undtagelse af aktiviteten hvor der sættes en fælde ud, da har jeg brugt min egen søn på 4 år som test person.

 

Fælden.

 

Har haft min søn med ude og kigge på min biotop, og vi har ledt efter dyr og planter sammen og fundet en del spændende ting, og snakket om de forskellige ting vi fandt. Derfor spurgte jeg ham om han ville med ud sætte en fælde for at se om vi kunne fange nogle dyr, han blev helt vild og begyndte at snakke om forskellige måde vi kunne fange dyr på, de indebar så bare en del snor og elastikker og andre ting:-) måtte forklare ham at man også kunne grave et syltetøjsglas ned med lidt madding i, det synes han faktisk var en mega god ide. Vi planlagde at lægge fælden ud dagen efter, han glædede sig og snakkede meget om det og spurgte meget til det. Vi cykler en Søndag ud i skoven og får fundet et sted han mener der helt sikkert vil komme mange biller og gå fælden, han er dog bekymret for om der kommer nogen andre biller og reder deres venner op af fælden:-) jeg forklarer at det kan de ikke for det er en super god fælde vi har. Desværre fik jeg ham ikke med ud og hente den, da vi skulle det Mandag var han træt efter en lang dag i børnehave.

 

Her er fælden vi lavede

 

Formålet: ville gerne lærer min søn mere om hvilke dyr man kan fange i skovbund, og hvordan man kan gøre det, og gøre ham mere interesseret i at undersøge de forskelige dyr der findes da de ikke har fokus på dette i hans børnehave.

Evaluering: det mislykkedes for mig, han var godt nok meget interesseret i starten og mens vi var i skoven, men da vi skulle hente fælden Mandag efter arbejde og børnehave, ville han ikke med ud og hente den, han var træt efter en lang dag og gad ingenting. Laver man dette skal man have tid og ro til at lave det og fordybe sig.

 

 

Jagten

 

Vi er min klasse ude hver Onsdag, og jeg havde planlagt en "jagt" jeg ved at der i et område af det skov vi har bag vores skole bor en grævling, der er også en del rådyr i området så og der er stor mulighed for at se dem, og det vil de rigtig gerne. Vi går ud og ind i skoven. Efter et lille stykke tid finder vi et spor fra grævlingen, vi finder også mange rådyr spor, da vi får krydset en lille bæk taber vi desværre sporene og stopper og går til tilbage til skolen. Vi brugte mellem 1 time og 1 1/2 time på jagten, med fuld koncentration.

 

Grævling spor, grævlingen har rodet i jorden efter orme, der er potespor og pels.

 

Formål: At lærer eleverne hvordan man færdes i en skov, man skal være stille og opmærksom. Der ud over for at træne deres koncentration.

Evaluering: Det lykkedes, de var stille, vi snakkede sammen men ingen råben eller larm med pinde der slås mod træer og andet, de lærte meget om spor og hvad man skal kigge efter ved grævling og rådyr, mens vi går forklarer jeg en masse om hvad vi ser og hører, de lytter opmærksomt. Jeg havde forventet at de kunne klarer at koncentrerer sig i 1/2 times tid så at de har kunnet i over dobbelt så lang tid er jo kun en succes:-) De har spurgt om vi snart skal afsted igen.

 

Dette meget lille dyr blev fundet af en elev i skovbunden mens vi kiggede efter spor, virkelig godt spottet. Det er en lille rød jordmide (Trombidium holosericeum), den lever bla. bladlus.

 

 

Kartoffelfælden

 

Vi bruger altid samme sted som base når vi er i skoven med klassen, det er to sheltere med bålplads, vi bruger som udgangspunkt og hvor vi har bål og laver mad. Det område virker i forhold til resten af skoven "forladt " af dyrene. Valgte derfor at lave nogle kartoffelfælder som vi lagde under shelterne. Der gik mange biller, bænkebider i fælderne.

 

Formål: At vise eleverne at der findes andre og mange dyr i skoven, og ikke kun rådyr, grævlinger, ræve osv.

 

Evaluering: Det lykkedes, de er blevet mere opmærksomme på hvad der er af insekter. De finder ofte insekter nu, da de er blevet mere opmærksomme på dem.

 

  

 

 



   DYREHOLD

 

 

Jeg har valgt at holde græshopper som dyrehold. Jeg har købt 10 stk. i plant o rama, terrariet gjorde jeg klar med grene de kunne kravle i og plantede græs i nogle bunde fra mælkekartoner.

Det er Europæiske vandregræshopper (Locusta migratoria).

Jeg har valgt at holde mine græshopper på mit arbejde så mine elever kan følge med i hvad der sker og vi kan lave forskellige opgaver omkring græshopper.

 

 

Her er terrariet klar og venter på sine nye gæster.

 

Så ankom de 10 nye beboer til deres nye hjem.

 

En af drengene i min klasse studere med stor fornøjelse græshopper.

 

Så skete det...... en af græshopperne har spist sig så stor at den ikke længere kunne være i sin skal, og har skiftet hamp, desværre skete det mens vi ikke var i klassen.

 

Her er så den "nye" græshoppe, som nu er den største i flokken.

 

 

BIOTOP

Dette er en skitse og et billede af mit biotop område, det er et skov stykke der ligger i Hørup.

 

 

 

 

 

På mine ture rundt i biotopen har jeg fundet forskellige dyr som jeg her vil vise frem, nogle har bestemt ikke været nemme og bestemme hvad det var, det har kostet mange timer med læsning i bøger og søgninger på internettet :-) men det har bestemt været det hele værd......

 

Dette er en Egeskrubbe (Tenebrio opacus) jeg fandt den ved/i en træstub, det er lidt snyd da den sådan set ikke var i min biotop, men faldt over den på vej derned, cirka 25-30 meter derfra, men syntes bare den skulle med, da jeg af en eller årsag blev lidt fascineret af fundet. 

 

Her ser vi 2 orme, den nederste er en Rosa orm (Aporrectodea rosea), det er en lille orm der ikke bliver større en omkring 4cm, den øverste er en Grå orm (Aporrectodea caliginosa) den bliver større omkring de 12cm, de lever begge to i skove, haver og agerjord.

 

Inde i en træstub fandt jeg denne båndet tandbuk (Rhagium bifasciatum)

 

Her er en Jysk løber (Carabus problematicus) først troede jeg at det var en kratløber, men ved nærmere eftersyn (og læsning) fandt jeg frem til at det er en jysk løber, forskellen er at den jyske løber er mere violet i kanten og den er mere symmetrisk, hvor imod en kratløber er violet over hele kroppen og den er mere rund i bagenden. 

 

Under barken fandt jeg denne store løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale).

 

Denne her sad 15-20cm over løvtægen, det er en Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) den stammer oprindeligt fra Østasien, men blev omkring 1995 udsat i Europa for at bekæmpe skadedyr, den blev ikke udsat i Danmark men i Belgien og Frankrig og har derefter spredt sig til resten af Europa.

 

Fundet i en træstub har vi her en Glat bænkebidder (Oniscus asellus) det er den største og mest almindelige bænkebidder der findes i Danmark.

  



Dette er en Skovjordløber (Pterostichus niger) den er et rovdyr og spiser smådyr og små ådsler.

 

 

Her fandt min søn så en kragefjer, meget stolt og den skulle selvfølgelig med hjem i rygsækken:-)

Lille rød jordmide (Trombidium holosericeum) fundet af en af mine elever i skoven et stykke fra min biotop. Det er en rovmide og den lever bla. af bladlus. De bliver max 4mm og parre sig mellem April og September.  

 

 

 

Planterne i min Biotop 

 

Jeg har fundet ud af at planterne ikke er min spids kompetence, det har virkelig udfordret mig i stor grad at finde ud af hvilke planter der er i min biotop.

 

Dette er en Almindelig Vorterod (Ranunculus ficaria ssp. ficaria), den vokser i løvskove og ved vandløb, hvilket jo passer perfekt med min Biotop.

 

Anemoner, en hvis Anemone (Anemone nemorosa), De blomstre i April og Maj

 

Bog fra et Bøgetræ, det blev fundet i en træstub og det spirer, jeg plantede det med min dreng, så der skulle snart gerne komme et nyt bøgetræ i min Biotop :-)

 

Jeg fandt dette på en træstub, jeg har endnu ikke fundet ud af hvad det er(leder stadig), men jeg mener engang for mange år siden at have fået at vide at det drejer sig om frø fra et træ.
Eller er det frø æg, og hvis det er hvorfor ligger de på en træstub?

 

 

Som man kan se på billedet er der en del bøgetræer (Fagus sylvática) det er det mest almindelige løvtræ i Danmark, Bøgen bliver normalt 25-30 meter højt men kan blive optil 40 meter.

 

Øverst i venstre hjørne kan man ane at der i udkanten af min Biotop står en klynge skovfyr (Pinus sylvestris). Skovfyren er meget udbredt da det vokser godt og hurtigt i vores klima.

 

Der er også en del Mos at se, jeg har studeret mig frem til at det er mos af typen Oxyrrhynchium praelongum, som er den mest almindelige mos type i Danmark, den kan kendes på at stænglen er nærmest trekantet og spidsen bøjer i forskellige retninger, den gror i lerjord, hvilket der også er i mit område. 

Denne her er jeg i tvivl om, men det nærmeste jeg kan komme er at det ifølge de bøger jeg har kigget i skulle være en Martsviol (viola odorata), den forekommer i månederne April, Maj og Juni, så derfor vil jeg holde øje med den, er nemlig blevet lidt irriteret over at jeg ikke kan bestemme den 100%, så der vil komme en opdatering så snart jeg ser hvordan den udvikler sig :-)